Skip to main content

Forskønnelse af ejendom ved at flytte træer

”Hvordan forskønner man en ældre landbrugsejendom, hvor træerne står for tæt på bygningerne og markerne omkring ejendommen er lidt kedelige?”

Da skovfoged, Morten Abell for 6 år siden erhvervede en landbrugsejendom ved Vestbirk lidt nord for Horsens, var spørgsmålet om man på kort tid kunne få skabt en ejendom hvor omgivelserne var mark, men kunne blive til park over natten. Efter et mislykket forsøg på flytning af 7 større træer kort efter erhvervelsen af ejendommen, opstod ideen om at udvide ”Skovingeniøren” med flytning af store træer.

Morten: ”Vi forsøger at udføre et stykke kvalitetsarbejde i vor daglige forretning. Det skal nu udvides til at omfatte flytning af store træer. Vi ved at mange af vore kunder sætter stor pris på det æstetiske og kan lide variation i deres skov- have- og landbrug. Og her har vi et nyt redskab til at skabe herlighedsværdi på meget kort tid ved hjælp af træflytningen. Samtidig får vi brug for at købe store, flotte træer hos de skovejere vi arbejder for. Læhegn og solitære træer i skovene kommer vi til at flytte og skabe rammer for boligejere som gerne vil have deres haver til at se ud af noget på kort tid. Træerne kan være af alle arter og komme fra både skov, læhegn og gårdomgivelser. Og vi kommer til at kunne etablere parklignende områder til noget under den pris mange får gjort det for i dag”.

Morten Abell +45 30 68 07 08